Drinks, mad og frihed
#myCPH #myCopenhagenRasmus #TheSquareHotel #VisitCopenhagen
af Rasmus
Kødbyens glæde
I Kødbyen finder du alt hvad hjertet begærer, om du er på jagt efter en aften i byen med lækre cocktails og gode danse muligheder, eller om det er en god middag på en af de mange restauranter. Kødbyen er en kulturel oplevelse i sig selv, da der altid er liv og glæde i gaden, hvis muligheden byder sig, er det endnu bedre i sommerperioden, da denne stemning kun bliver bedre.
… og det er kun en brøkdel af hvad Kødbyen kan tilbyde.
Kanalrundfart eller en lækker cocktail
Gammel Strand og Ved Stranden er en hyggelig strækning som ligger lige ud til kanalen, med mulighed for en kanalrundfart. Gammel Strand tilbyder bl.a. på en fantastisk gin-bar, diverse restauranter, en forrygende udsigt over til Christiansborg og med kun en kort gåtur til shopping mekka, vil det være et perfekt sted at spise en frokost eller afslutte sin dag.
Frihed og diversitet
En rask gåtur fra Gammel Strand finder du fristaden Christiania som ulmer af frihed, glade dage og diversitet. Christiania er et kulturelt midtpunkt på Christianshavn, som hvert år tiltrækker tusinder af turister og det er der jo en grund til. Om du blot er interesseret i at nyde et lækkert måltid, bare er på sightseeing eller søger en kold øl på Nemoland, Christiania er et altid et besøg værd.
Dette er blot en kort beskrivelse af hvad København er, og betyder for mig.