FAQ
Hvornår kan jeg spise morgenmad?
Du kan nyde din morgenmad fra buffeten i vores morgenmadsrestaurant hverdage kl. 06:30-10:00, weekender kl. 07:00-11:00 og helligdage kl. 7:00-11:00. Restauranten ligger på 6. etage og byder desuden på tagterrasse med morgenudsigt til byens tage.
Hvornår er check-in og check-out?
Check-in kan ske fra kl. 15:00 og check-out skal ske senest kl. 12:00. Har du brug for en tidligere check-in eller senere check-out, er du velkommen til at kontakte os, og så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme dit ønske.
Tilbyder I bagageopbevaring?
Ja, vi tilbyder gratis opbevaring af din bagage. Du er velkommen til at aflevere din bagage hos os i forbindelse med check-in eller check-out, og derefter hente den igen, når det passer dig.
Kan jeg få gratis Wi-Fi?
Ja, vi har gratis Wi-Fi på hele hotellet.
Er der aircondition på værelserne?
Der er aircondition på alle værelser.
Hvor ofte er der rengøring af værelset, hvis jeg overnatter flere nætter i træk?
Vi lader det være op til dig at bestemme, om du vil have daglig rengøring af værelset, hvis du overnatter flere nætter i træk. Ligesom du selv kan bestemme, hvornår du vil have skiftet håndklæder. Det betyder, at vi ikke automatisk gør rent på dit værelse, men lader dig tage valget. Dog rengører vi automatisk dit værelse på 4. dagen.
Ønsker du alligevel daglig rengøring af værelset og/eller nye håndklæder, kommer vi med glæde. Du skal blot meddele det i receptionen, inden kl. 22:00 aftenen forinden. Husk at oplyse os dit værelsesnummer.
Hvor kan jeg parkere, og hvad koster det?
Der er flere muligheder for parkering tæt på hotellet.
Må jeg tage min hund eller kat med?
Ja, dit kæledyr er mere end velkommen hos os og må være overalt på hotellet (dog ikke i vores morgenmadsrestaurant og altid under dit opsyn). Så fortæl os gerne, at du tager din hund eller kat med, når du booker – og så sørger vi for at stille mad- og vandskål, hundeposer og godbidder klar, når I ankommer. Vi tilbyder også at lufte din hund, hvis du blot husker at give os besked, når du checker ind.
Hvad er de bedste transportmuligheder til hotellet?
Du kan nemt komme til og fra vores hotel, uanset om du ankommer til København med fly, Oslobåden eller tog.
Hvornår har receptionen åben?
Vores reception er åben hele døgnet rundt, og har du brug for hjælp til fx transfer, parkering, bil- og cykeludlejning, udprintning, anbefalinger til lokalkendte must-sees eller lignende, er du mere end velkommen til at henvende dig hos os.
Kan man få vasket og renset tøj på hotellet?
Vi tilbyder vask og rens mandag til lørdag. Tøjet skal afleveres i receptionen inden kl. 08:00 og leveres tilbage på værelset samme dag efter kl. 17:00.
Hvornår kan jeg spise i restauranten?
Vi kan desværre ikke tilbyde frokost og aftensmad på hotellet, men vil til gengæld gerne give dig vores bedste anbefalinger med på vejen, hvis du henvender dig i receptionen.
Er hotellet handicapvenligt?
Handicap er mange ting. Derfor vil det altid være en individuel vurdering. Vi samarbejder med Godadgang.dk, der har vurderet vores faciliteter.
Vi anbefaler altid at kontakte os på forhånd, så vi kan efterkomme ønsker og behov så godt som muligt.
Er rygning tilladt?
Hotellet er 100% røgfrit. Det er dog tilladt at ryge udenfor hotellet ved askebægerne ved indgangen.
Hvordan kommer jeg i kontakt med hotellet?
Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon (+45) 3338 1200 eller skrive til thesquare@arp-hansen.dk.
Hvordan ændrer eller annullerer jeg min booking?
Hvis du har booket et værelse med 'Fri afbestilling', kan du ændre eller annullere din reservation uden ekstra gebyrer frem til kl. 12:00 på ankomstdagen. Ændringer og annulleringer kan foretages via linket i din bookingbekræftelse eller ved at vælge 'Ændre reservation' som du finder i forbindelse med ”Søg ophold” øverst på denne side. Du er også velkommen til at kontakte hotellet direkte. For reservationer uden mulighed for afbestilling, henvises der til de gældende salgsbetingelser.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har modtaget nogen email-bekræftelse på min booking?
Hvis du ikke har modtaget din bekræftelse på din booking på mail, så skal du tjekke dit spam-filter. Hvis bekræftelsen ikke er i spam-filteret, skal du kontakte hotellet hurtigst muligt.
Hvad hvis jeg har mistet eller glemt noget på hotellet?
Hvis du har mistet eller glemt en genstand under dit ophold hos os, bedes du udfylde denne formular.